Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas

Denne anmeldelse blev først udgivet af mig her på bogrummet.dk

4 ud af 5 stjerner 

Et rige af trone og roser er første bind i Sarah J. Mass’ fantasyserie om Feyre.

Vi befinder os Pritanien, som er delt i to med en kæmpe mur mellem menneskerne og eleverne. Denne mur er ikke hvad der optager Feyre, hendes hverdag er en daglig kamp for overlevelse. Hver dag tager Feyre ud for at jage mad til hendes families bord. Efter en ulykke, kan hendes far ikke forsørge familien og hendes søskende gider ikke engang forsøge.

En dag dræber Feyre en stor ulv, som viser sig at være en elver i forklædning. Dette har konsekvenser, da prisen for at tage et magisk liv er høj. For Feyre betyder det at Tamlin, som er storfaun fra et af de mange riger på den anden side af muren, kommer på besøg. Det var hans undersåt som Feyre dræbte, og Tamlin giver hende nu chancen for at råde bod på dette, ved at bo i hans slot og aldrig se sin familie igen.

Feyre vælger at tage imod hans tilbud. Nu må hun krydse grænsen til elvernes verden, hvor elevernes riger er splittet af interne intriger.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Et rige af trone og roser er en løs genfortælling af Skønheden og Udyret. Handlingen i bogen følger ikke Skønheden og Udyret slavisk, men er mere som en ramme for historien.

Det som Sarah J. Maas er god til er, at skabe karakterer som føles levende og elskelige. Sådan er det også for hovedpersonen Feyre. Det kan godt være at hun til tider tager lidt dumdristige beslutninger, men hvem gør ikke det? Personligt er det også rart at læse om en karakter, som er omkring de tyve, og ikke seksten år.  Maas formår at beskrive Feyres udvikling, som en der har levet i fattigdom og ulykke og de varige men som følger med, som realistisk.  Feyres forelskes i Tamlin er lige så meget en forelskes i det liv han kan give hende, end ham selv som person.

Tamlin til gengæld som karakter bliver aldrig forelskelses værdig i mine øjne. Han er lidt for kontrollerende, og manipulerende til min smag. Derfor er det svært at forstå Feyres fascination af ham, og hvorfor hun er villig til at ofre alt for ham.

Selvom trekantsdramaer sker lidt for tit i ungdomsfantasibøger, (og knap så meget i virkeligheden) så er introduktionen af Rhysand dog en god pendant til Feyre og Tamlins forhold.

Maas i Et rige af torne og roser fokuserer knap så meget på hæsblæsende handling, men mere på at skabe troværdige karakterer og relationer mellem dem. Det er først rigtig til sidst i bogen, at tingene tager til og Feyres liv virkelig ændre sig. Maas’ sprog er nem at læse, dog stadig til tider poetisk og medrivende.

Et rige af torne og roser er en fængslende begyndelse om Pritanien og elvernes interne magtkampe, men mest af alt er det en begyndelse for Feyre til at finde ud af hvem hun er og hvad der gør hende lykkelig.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s