Guder og uhyrer af Laini Taylor

Denne anmeldelse blev først udgivet af mig her på bogrummet.dk

2 ud af 5 stjerner 

Guder og uhyrer er den tredje bog i Laini Taylors ”Ønskekræmmerens datter” serie. Som du nok kan regne ud, så får du ikke så meget ud af at læse den her bog, hvis du ikke lige læser Ildenglen og Støv og stjernekær først.

Guder og uhyrer er den store afslutning. Kan Akiva og Karou stopper Akivas onde onkel? Kan de skabe fred imellem kimærene og englene? Og kan de endelig indrømme deres fortsatte kærlighed over for hinanden?

Akivas onkel og englenes brutale kejser er rejst til menneskenes verden med sin store hær. Karou og Akiva prøver nu ihærdigt at skabe en alliance mellem kimærene og englene. Denne alliance er ikke blot for at stoppe kejseren, men for at skabe en ny begyndelse. En ny begyndelse som vil være en vej til en bedre fremtid for begge deres folk, og måske også for dem selv.

Mit største problem med Guder og uhyrer var, at den var rodet. Tanken bag bogen, og selve trilogien er både sød og spændende, men den måde den blev afsluttet på var for nem. Bogen er lang med sine 709 sider. Ikke nok med at den er lang, så føles den lang.

Det er som om at Laini Taylor vil så meget med denne bog, men det gør den blot forvirrende og fragtmenteret. Klimaks kommer hurtigt, hvis man overhovedet kan kalde det det. Men deres sejr kommer for nemt.  Akivas rigtige familie bliver introduceret for sent, og på en måde hvor man lidt tænker ”Var det overhovedet relevant?”

Der er ærgerligt, fordi Laini Taylor skriver som sagt smukt og poetisk. Hele ideen om hvordan man får to folk, som har været i krig i flere årtusinder, til at leve sammen er spændende. Jeg ville personligt hellere have læst de sidste 100 sider om dette, end om en engleracer som mener dommedag er nær og som skaber konflikt ved at holde Karou og Akiva adskilt.

På sin vis er det fint nok at få lukket låget på, hvem Akivas mor og familie er. Dog føles det mest bare som om at forfatteren lige kom på en ide, som nok mere var passende til en fjerde bog eller til skraldespanden. I stedet for rigtig at afslutte bogen, får vi 100 sider eller mere med ekstra ny mytologi som man ikke rigtig som læser kan bruge til noget.

Hvis du som læser allerede har læst Ildenglen og Støv og stjernekær vil jeg dog stadig anbefale at læse Guder og uhyrer.  En følelse af afslutning får man da, og karaktere som Liraz får en pæn afslutning på hendes personlige udvikling fra Støv og stjernekær.

Alt i alt har Laini Taylor lagt for meget brød op end hun kunne bage, og har puttet for mange krydderier i til at den smagte som det skulle. Det sagt, hvis du gerne vil have en afslutning på ”Ønskekræmmerens datter” så læs Guder og uhyrer, fordi du får en afslutning – næsten da.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s