Ruin and Rising af Leigh Bardugo

3.75 ud af 5 stjerner

Ruin and Rising er den sidste bog i Leigh Bardugos Grisha Triologi.

Siege and Storm sluttede med, at Mørkningen tog magten i Ravka. Alina bliver holdt under jorden af Apparatets mænd, hvor Apparatet forsøger at bruge hende til at forstærke solkulten, og sin egen magt. Alina har næsten mistet sine kræfter, men ikke sit ønske om at tage kampen op med Mørkningen.  Alina, Mal og gruppen af overlevende grishaer rejser derfor ud for at finde den tredje forstærker, som kan give hende kræfterne til endelig at slå Mørkningen.

Jeg havde hørt at mange var skuffet over denne afslutning på Grisha triologien, derfor gik jeg ind med lave forventninger. Det er måske også derfor, jeg egentlig var tilfreds nok med bogen og slutningen på trilogien.

Selvom Mørkningen er en spændende karakter, så følte jeg aldrig at det kunne retfærdiggøres at Aline endte op med ham. Fordi denne her serie handler først og fremmest om Alina, hvem hun er og hvad hun vil have. Da vi møder hende først, er hun en smule usikker pige som bare gerne vil overleve og være sammen med sin bedste ven Mal. Vi slutter bogen med Alina, som ved at hun kan overleve og hun er sammen med sin bedste ven Mal. Selvom jeg ikke var fan af Mal i starten, så har han udviklet sig og fået et formål. Findes der noget bedre end når karakterer faktisk udvikler sig over tre bøger? Nej vel.

I processen om at finde ud af hvem hun er og hvad hun vil have, skal Alina tage stilling til Mørkningen. Mørkningen repræsenterer al den magt hun kunne få, og at accepterer de kræfter hun har.  Jeg tror det er sjældent at jeg har været så stolt af en karakter i en bog, som jeg var af’ Alina efter dette citat:

“It’s true,” I said softly.

“You are stronger, wiser, infinite in experience.”

I leaned forward and whispered, my lips brushing the shell of his ear.

“But I am an apt pupil.” 

Da vi først mødte Alina var hun intimideret både af Mørkningen og den tiltrækning de har af hinanden. I Ruin and Rising bruger hun denne tiltrækning imod ham.

En anden ting jeg godt kunne lide ved Ruin and Rising var at Alina endelig fik en gruppe veninder, som hun kunne grine og tale med. Jeg elsker når gode venskaber imellem kvinder bliver fremstillet i bøger.

Grunden til at Ruin and Rising ikke får top karakter af mig, er nok på grund af selve slutningen.

Hele molevitten med Nikolai og hans korte tid som monster virkede sådan lidt ”hvorfor?” Nu hvor jeg ved at Leigh Bardugo har planlagt en serie med Nikolai som hovedperson, giver det lidt mere mening.

Det irritererede mig lidt at Mørkningen døde på sådan lidt antiklimatisk måde. Ligeså irriterede det mig, at først ligner det at vi skal begynde at få ondt af ham, men så alligevel ikke. Altså selvom at Mørkningen har haft et tragisk liv, så har han også massemyrdet en stor mængde mennesker.

Alt i alt er Ruin and Rising en god afslutning på en triologi. Selvom den til tider føltes lidt kludder mudder, så har Leigh Bardugo skabt en verden fyldt med spændende karakterer og interessante skurke.

Det skal ligeledes siges, at Bardugos to andre bøger som er sat i samme verden, Six of Crows og Crooked Kingdom, er virkelig underholdende og god læsning

Du kan låne Ruin and Rising her.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s