I de sidste par uger er der gået rimelige meget Stolthed og Fordom i den hos mig.
Forstået på den måde, at jeg er ret sikkert på at jeg nu har fordøjet Stolthed og Fordom på alle de måder man kan.
Ironisk nok, er den eneste måde jeg ikke har fordøjet Stolthed og Fordom på, er selve bogen. Dog har jeg lyttet til den på lydbog, så det må gælde for noget.
Hvis du ligesom mig, har brug for at et Stolthed og Fordoms flip, er her en liste af hvad jeg har indtaget de sidste par uger:
Pride and Prejudice (2005)
For de hardcore Stolthed og Fordoms fans, så er det altid en igangværende diskussion om det er den her eller BBC serien som er bedst. Personligt finder jeg denne version mere underholdende, og den er virkelig smukt optaget.
Pride and Prejudice BBC
Det er nok lidt synd for denne BBC version af Stolthed og Fordom, at jeg så 2005 filmen først. Da denne BBC miniserie er en tand ældre end 2005 filmen, kommer den altid til at virke lidt grim og akavet i sammenligning. Dog skal det siges at miniserien er utrolig tro til bogen, og stadig værd at se.
The Lizzie Bennet Diaries
The Lizzie Bennet Diaries er som sagt en fortolkning af Stolthed og Fordom, dog sat ind i et ny moderne perspektiv. Lizzie er kommunikations studerende, og har startet en videoblog hvor hun fortæller om hendes liv. Mr. Darcy er selvfølgelig ejer af en massemedie koncern. The Lizzie Bennet Diaries er en sjov fortolkning af Stolthed og Fordom, dog er hver episode meget kort og hvis man ser den hele bliver man hurtig træt af at lytte til introen hver 5 min. Det sagt er jeg især fan af fokuset på Lizzie og Lydias forhold, og hvordan det håndteres.
Bride and Prejudice
Bride and Prejudice er Stolthed og Fordom med et Bollywood twist. Den er sød, og underholdende, og sangene er catchy.
Bridget Jones Diary
Hvis det skulle have været gået nogen forbi, så er Bridget Jones Diary en løs fortolkning af Stolthed og Fordom. Der hvor filmen er mest inspireret af Austens værk er, Bridgets fordomme omkring Mr. Darcy og hans tydelig stolthed.
Lost in Austen
Lost in Austen er tæt på at være en hver Austens fan største drøm. Hovedpersoen Amanda er kæmpe Stolthed og Fordoms fan, og en aften bliver hun ved et uheld transporteret ind i bogens univers. Her bytter hun plads med Elizabeth, og prøver derefter ihærdigt at sørge for at alting sker efter bogen.