Siden min blog hedder ”en god historie tak” var det nok på tide, at jeg definerede hvad gør en historie, for mig, god.  Først må jeg lige definere, hvad god betyder for mig.

God betyder, at det er en historie som jeg ville kunne huske en uge efter jeg har læst den. En historie som jeg vil anbefale til andre, og jeg potentielt ville læse igen.

Der er mange elementer som skal spille sammen før en historie er god for mig. Dog kan de med lidt pres, skæres ned til tre hovedelementer: handling, karakterer og sprog.

I dette første indlæg vil jeg fokusere på handlingen.

Handling

Når det kommer til handlingen, kan jeg godt være lidt gammeldags. Forstået på den måde, at jeg godt kan lide at læse bøger som følger den gode gamle berettermodel. Hvis i skulle have missede den i dansktimen, så er berettermodelen et redskab man både kan bruge når man skrive sin historie, men også hvis du skal analysere en fiktionstekst.

Kort fortalt er berettermodelen delt op i 7 punkter: anslaget, præsentation, uddybning, point of no return, optrapning af konflikten, klimaks og udtoning. Ringer det en klokke?

5719103f-6e73-4632-82c6-e882f5f3ac50_berettermodellen

En bog behøver ikke at følge berettermodellen slavisk for, at jeg finder den er god. Dog er det tit bøger uden et klimaks, jeg bagefter har fundet utilfredsstillende. En bog der tydeligt følger berettermodelen er for eksempel Harry Potter. Det er sjovt, hvordan Voldemort altid vælger slutningen af skoleåret til at angribe Harry. Måske vil Voldemort sørger for at Harry får en fyldestgørende uddannelse eller også så følger J.K. Rowling berettermodelen. Lige meget hvad, så bliver der igennem bøgerne bygget op til det store klimaks, som næsten altid er Voldemort som kommer forbi og siger hej.

Faktisk vil jeg gå så langt at sige de fleste fantasybøger bygger op til et klimaks. En konflikt vores hovedperson skal løse eller en konfrontation mod den ondeste onde. Det er, hvordan dette klimaks eller konflikt bliver løst og hvad udfaldet er som gør en handling spændende og anderledes. Hvis de fleste bøger følger en berettermodel, så bliver det det som forfatteren putter i modellen som gør det til en god historie eller ej. Det første eksempel jeg kan komme på er Illuminae. Selvom den bog følger berettermodelen, så blev jeg overrasket gang på gang.

chosentitle2

En anden vigtig ting som skal spille med handlingen er, at den ikke skal være for kliche. En stor del af den YA fantasy bøger som jeg læser, kan til tider have en meget gentagende handling. For eksempel efter Harry Potter succes, så var alle og enhver pludselige ”den udvalgte” som skulle kæmpe mod en ond fyrste. Handlingen skal have en smule originalitet og være bare lidt uforudsigelig før den, for mig, virkelig er god.

Det vil altid være meget subjektivt, hvornår handlingen gør en historie god eller ej. Dog vil jeg nok kunne gå så langt at sige, at de fleste af os nok godt kan lide et velkendt handlingsskelet, men med et par overraskelser og originalitet der giver en lyst til at læse videre.

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s