The Bear and The Nightingale af Katherine Arden

3.75 ud af 5 stjerner

“Will you tell her? asked the mare.

“‘Everything?’ the demon said. ‘Of bears and sorcerers, spells made of sapphire and a witch that lost her daughter? No, of course not. I shall tell her as little as possible. And hope that is enough.”

Nogen bøger er sommerbøger, lette og fyldt med varme. Andre bøger skal læses imens vind og sne endnu engang mødes, for at gå ture igennem de tomme gader. The Bear and the Nightingale er en vinterbog, så atmosfærisk at du på en sommerdag kan lugte den første frost i vinden.

På kanten af den russiske ødemark møder vi Vasilisa, som kan se mere end hvad andre kan. Hun er ikke som de andre russiske børn, og er efterkommer af kvinder som de fleste kalder hekse. Dette er dog ikke noget, som går Vasilisa på, så længe hun kan få lov til at gå på opdagelse og føle sig fri. Der er dog ting der lurer i skoven, og en ondskab som langsomt kæmper for at blive befriet. Vasilisa må tage et valg, om hun vil sætte sit eget liv på spil og redde byen, eller lade ondskaben fylde hendes verden med frygt.

 

“Then she must have a husband,” said Dunya simply. “The sooner the better. Frost-demons have no interest in mortal girls wed to mortal men. In the stories, the bird-prince and the wicked sorcerer–they only come for the wild maiden.”

 

The Bear and the Nightingale emmer over med lyrisk prosa, der får dig til at føle at du er fanget i et gammel russisk eventyr. Før jeg begyndte bogen, var jeg overbevist om at den var i familien med Deathless. Jeg var ikke helt galt på den. Begge bøger af inspireret af russiske eventyr og litteratur. Men hvor Deathless føltes fragmenteret og tom, var The Bear and the Nightingale levende og med et mere tydelig plot. Begge bøger er utrolig smukt skrevet, men The Bear and the Nightingale er klart min favorit af de to.

The Bear and the Nightingale håndterer ligeledes mødet imellem kristendommen og den gamle Russisk tro i eventyr og myter. Ikke nok med at Vasilisa får en ny stedmor, som bruger tro som skjold imod de skygger hun ser, så kommer der en ny præst til byen. En præst, der imod sig selv, bliver mere og mere interesseret i Vasilisa.

Siden bogen føles som et eventyr, er Vasilisa vores heltinde. Hun er vild, modig og selvstændig. Hun går imod alle der prøver at tæmme hende, eller gøre hendes familie fortræd. Er hun den mest velskrevet karakter fyldt med dybde? Nej, men på grund af bogens eventyrlige tone gør det mig ikke så meget.

Grunden til at den får 3.75 stjerner og ikke 5 er, fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af hvad jeg føler om vores frostdæmon, Morozko. Jeg ved ikke helt, hvad det er han giver historien. Er han forelsket i Vasilisa eller laver han en Dumbledore, og skal bruge hende til at bekæmpe en større ondskab? Han tilværelse i bogen føles fragmenteret, og hans forhold til vores heltinde er ikke videre udviklet.

Et andet kritikpunkt er slutningen af historien. Den føltes meget hurtig, og havde ikke den store klimatiske følelse. På den måde er det tydeligt, at denne bog er del et i en trilogi.

Alt i alt er The Bear and the Nightingale en bog, man skal tage frem en kold vinteraften. En aften, hvor sneen falder, og hvor man måske svagt kan skimte en mand på en hvid hest der fører den kolde vind igennem gaderne.

 

“The bird cheeped and raised its brown wings.

“Yes, there is death in it, but not before joy, or glory.

Will you stay here instead, and sing away eternity?”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s