The Girl in The Tower af Katherine Arden

3.75 ud af 5 stjerner

Witch.

The word drifted across his mind.

We call such women so, because we have no other name.” 

The Girl in The Tower er efterfølgeren til The Bear and The Nightingale. Hvor The Bear and The Nightingale var en vinterbog, så atmosfærisk at du på en sommerdag kunne lugte den første frost i vinden. Er The Girl in The Tower ligeså en bog som giver dig lugten af frost, men ligeså af røg og byen.

Ligesom i etteren følger vi Vasilisa/Vasya, som nu har forladt sin landsby og taget ud på eventyr. Hun har forklædt sig som en dreng, og har planlagt at rejse til verdens ende og tilbage. Dog bliver hendes planer ændret, og hun finder sig selv i Moskva, genforenet med hendes familie. Dog må Vasya stadig forklæde sig som dreng, fordi hvis prinsen og resten af Moskva finder ud af at hun er en pige, så vil hun blive straffet og hendes liv vil endnu engang ikke være hendes eget.

Jeg er stadig vild med Vasya som karakter, hendes udvikling igennem de to bøger og hendes utæmmet vildhed. Alt hvad Vasya vil, er at være fri, hvilket er noget piger/kvinder på den tid, aldrig rigtig kunne være. I The Girl in The Tower møder vi ligeså flere karakterer fra russisk mytologi, hvilket giver bogen endnu mere atmosfære og mystik.

Ligesom i den første bog, er jeg fuldstændig pjattet med hvordan bogen håndterer religion imod de. gamle mytologier, og ligeså hvordan historien håndterede kvinder som var for vilde til at passe ind. På den måde er Vasya stadig heldig, siden hun ikke har lidt samme skæbne som de tusinde andre vilde kvinder på den tid.

Mit eneste problem med denne bog er, som med etteren, vinterkongen Morozko. Jeg har lidt svært ved at gennemskue hans værdi, og han er aldrig nok med til at man egentlig føler at han har et rigtig forhold med Vasya.  The Girl in The Tower kunne sagtens fungere uden et kærlighedsplot, og bare handle om en pige, som finder ud af hvem hun er og hvad hun er i stand til.

Ligesom med The Bear and The Nightingale, så er sproget i bogen både poetisk og atmosfærisk, men samtidig letlæseligt. Jeg læste bogen på en dag, fordi når du først begynder, bliver du nærmest tryllebundet.

Jeg glæder mig til den sidste bog, The Winter of the Witch, udkommer engang i 2019. Slutningen af bogen gav ikke de største hentydninger til, hvor Vasyas rejse nu tager hende hen, men jeg er spændt på at følge hende og hendes eventyr.

“Every time you take one path,

you must live with the memory of the other: of a life left unchosen.”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s