Ninth House af Leigh Bardugo

4.5 ud af 5 stjerner

“That was what magic did. It revealed the heart of who you’d been before life took away your belief in the possible. It gave back the world all lonely children longed for.”

Ninth House handler om en kvinde, som ikke vil holde sin kæft og bare følge reglerne. Den handler om magt, privilegier, og om at overleve. Fordi når du har magt har du et privilege, som gør det nemmere at overleve. Galaxy ”Alex” Stern har intet af dette, hverken magt eller privilegier, men hun har viljen til at overleve, og nå ja, så kan hun se spøgelser. Spøgelserne i Ninth House hedder De Grå, og er en tand vildere end Casper det venlige spøgelse. Alex er dog en af de få, som kan se dem. Den evne scorer hende en plads på Yale Universitet. Et universitet fyldt med magi, hemmelige selskaber og privilegeret rigmandsbørn. Sagt med andre ord, så begynder Alexs problemer først rigtig nu.

“There was a big difference between things being fair and things being set right.”

Jeg kunne nævne mange grunde der gør, at Ninth House er så fantastisk. Den blander hemmelige selskaber og magi, og gør det til en kommentar på voldtægtskultur og privilegier. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde regnet med da jeg begyndte, men den gav mig mere end jeg nogensinde kunne ønske mig.  En anden fantastisk ting ved Ninth House er Alex; sårede, misforstået, stærke Alex, som egentlig bare gerne vil møde en som forstår hende. Da Alex har kunne se spøgelser det meste af hendes liv, og de har skræmt og gjort utilgivelig ting imod hende, imens alle bare har troet at hun var mærkelig og sindssyg. Den udvikling hun går igennem i bogen er fabelagtig; hun begynder at tro på sine egne evner, og mest af alt finder hun folk, som ved hvad hun kan og stadig vil være hendes ven.

“I let you die. To save myself, I let you die.
That is the danger in keeping company with survivors.”

Det er en anden ting ved Ninth House, jeg godt kan lide; fokus på venskab og hvor meget det betyder for Alex. Fra hendes første veninde som afviste hende, til Mercy og Dawes som accepterer hende og bliver hendes veninder. Der er intet romantisk plot i Ninth House, mest fordi Alex egentlig har meget travlt med at løse et mord som ingen vil have opklaret. Om der kommer mere romantik i den næste bog ved jeg ikke, men Ninth House manglede det ikke.

En anden del af bogen jeg var fan af (jeg sagde jo der var mange), var at plottet ikke var for forudsigelig. Jeg havde da mine mistanke om nogen af karaktererne, men jeg blev alligevel nok overrasket over handlingens drejninger til at være underholdt.  Som nævnt før, kommenterer Ninth House ligeså på voldtægtskultur og privilegier. Det er dog svært at skrive om dette, og ikke afsløre for meget. Dog syntes jeg at bogen håndteret det godt, og gav bogen mere dybde og mening.

“There were always excuses for why girls died”

Hvis jeg skal være kritisk omkring Ninth House, så tog det mig knap 150 sider at blive fanget af den. Jeg var faktisk ret negativt stemt omkring bogen, og var tæt på at give op på Leigh Bardugos første bog for voksne. Men da den så fangede mig, så slugte jeg bogen på få dage.
En anden ting som andre har fundet forvirrende, har været de flere synspunkter og den ikke-lineære handling. Det var som sådan ikke et problem for mig, og gav bogen lidt mere substans og mysterium. Det er dog også en smagssag, om man kan lide at læse bøger med ikke-lineære handlinger. Bogen er skrevet med en dejlig mystisk og smule kynisk stemning, med utrolig mange citatværdige sætninger.

“I want to survive this world that keeps trying to destroy me.”

Hvis du har lyst til at læse en bog om magi, mystiske hemmelige selskaber, mord og så meget mere, så er Ninth House bogen for dig. Dog skal du ikke komme og brokke dig til mig, når du for en ustyrlig trang til at give Galaxy ”Alex” Stern et kram.

Nu er du advaret.

“Mors irrumat omnia. Death fucks us all.”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s